Om Ribes Kulturnat
Generel
beskrivelse Ribes Kulturnat er en historisk totaloplevelse med drama, musik, kunst, fortælling, gøgl, optrin m.m. i Ribes smukke middelalderlige bykerne. Overalt i byen - på de brostensbelagte gader og stræder, torve og pladser, i den statelige domkirke og den mere ydmyge Sct. Catharinæ Kirke, på byens museer, biblioteket, biografen, Det Gamle Rådhus, på caféer og restuaranter og mange flere steder - levendegøres historier og personer dels fra Ribes egen historie dels fra alle tiders sagn, myter og fortællinger og historie. Byens gamle gadelamper og anden moderne belysning slukkes. Nattens lys er i stedet levende og stammer fra fakler og bål, så deltagerne kan få den intense stemning helt ind under huden. I tusmørket vil man opleve, hvordan hvert eneste gadehjørne og hver eneste snoning i de skæve stræder, byder på nye blafrende synsindtryk og oplevelser for hele familien.
Forhistorie Mange andre danske byer havde allerede haft kulturnat i flere år, og i Ribe fandt man nu tiden inde til at præsentere en anderledes kulturnat. En kulturnat der skulle udnytte byens fantastiske kulisse og have andet og mere end natten som fællesnævner. Først gang ver der ikke noget egentligt tema, udover at Ribes historiske bymidte skulle udnyttes til en intens oplevelse med middelalderlige optrin i den dunkle bys gader. Allerede året efter var det første tema dog klar og kulturnatten i 1997 bød på hekse, ridderkampe, kongemord og meget mere i "En uhyggelig nat i faklernes skær". I 1998 var uhyggen skiftet ud med det eventyrlige. "En eventyrlig nat i Ribe" levendegjorde de eventyrligste beretninger og personer fra sagn, myter, eventyr og oplevelser fra alle tider. 1999 varslede Ribes Kulturnat indgangen til et nyt årtusinde med "En rejse itiden", hvor Ribe blev levendegjort fra vikingetidens togter, over den mystiske middelalder til de endnu ikke oprundne fremtidsperspektiver. Efter fire succes'er på stribe bød
2000 på en pause, så der kunne samles kræfter og ny inspiration.
Resultatet blev ikke et 1001 Nats Eventyr, men en 2001-oplevelse om
"Tro og Overtro", og som en slags fortsættelse fulgte
"Den gode historie" i 2002.
2004
2005 Se billeder fra Kulturnat 2005 her
2006 10 timer i Renæssancen En god kulturnat kan ikke vare for længe! Allerede kl. 13 startede Kulturnatten 2006 på Ribes renæssancestrøg. Manddomsprøver og renæssance lege, Shakespeare og gøgl, markedshandel med mad og drikkelse, byskrivere og gamle håndværkere, sigøjnere og munke, der solgte afladsbreve, danseopvisning og foredrag. Der var aktiviteter for hele familien fra starten. Aldrig har Kulturnatten i Ribe haft så mange aktiviteter at byde på: optog med gigantdukker, messingblæseorkester, pauker, soldater, adelsfolk, godtfolk og rosset med fakler, heksehyl og fløjter. Blanding af de berømte skikkelser fra tiden til ny komponeret renæssancemusik, gade kampe med renæssance soldater, dramatiske lydkulisser om kranset af rollespil, letlevende piger, offentlig håndsafhugning, gåder og komposition om branden i Ribe i 1580. Tycho Brahes Uraniumborg med handel, modeshow og Shakespeare teater. Anders Sørensens Vedels vise versehus som konkurrent til renæssancegudstjeneste og kabaret anno 2006, mens tidens labyrint kunne bringe Stormflod, hekseafbrænding, heksebryg og heksehistorier til de mange børn, der var tilskuere til Kulturnatten. Renæssancefrisurer imponerede mens du lyttede til klassisk koncert og den gamle bogtrykker gik i Gutenbergs fodspor mens bogstavjagten gik ind. Afsluttende med en stemningsfuld koncert i Domkirken. 10 timer i Renæssancen blev til en usædvanlig kulturnat, med usædvanlig mange aktiviteter over usædvanlig lang til og med usædvanlig mange medvirkende og usædvanlig mange flere tilskuere end nogensinde.
2007 Byens hemmeligheder En hemmelighed forbliver en hemmelighed indtil den åbenbares og det skete på Ribes Kulturnat 2007. Allerede fra eftermiddagen åbenbaredes hemmeligheder i Liljebjerget hvor chatollet, skattejagt, lege blev børnefamiliernes start på kulturnatten. Taarnborg åbenbarede hemmelige rum og hemmelig viden med foredrag og besøg på kirkegården. Navernes verden blev fortalt og vist. Fra Domkirken lød lurblæserne og natmændene kom gennem passagen med optræden for alle sanserne. Ud myldrede de mange udklædte fra aktivitetsstederne og et optog med fakler, folklore og musik gik gennem den mørklagte by for at markere at Kulturnattens mange andre hemmeligheder nu skulle åbenbares. Warwik soldater i ildkamp og dans, sigøjner musik og udøvelse af trolddom gav liv til middelalderen på Torvet, mens ”de små hemmeligheders nat” udspillede sig ved Domkirken. Et hemmeligt møde i 1757 blev et spektakulært spil med den skønneste musik i Domkirken. Byen berømte søn Jakob A.Riis var omdrejningspunktet for afsløringerne i Liljebjerget, hos Fozzi og på Taarnborg i sang, lys og billeder– vi lyttede i gaderne og lod fortiden fortælle. På det Gamle Rådhus dykkede vi ned i de 5 mørke år under 2. Verdenskrig i ”Rådhuscafeen”. Et persongalleri fra de illegale blade afslørede sig og hinanden mens musikken spilede og sangerinden sang: ”De binder os på hånd og mund”. ”Stauning eller Kaos” - Var det på Quedens gård, med modstands café og alle tiders hemmeligheder – fra Valdemar til verdenskrigen, en oplevelse for hele familien. På de udviklingshæmmedes cafe´Hjørnet var der opstillingsmøde med de ”skjulte talenter”, og med faren for at miste retten til selvbestemmelse og blive puttet tilbage i ”cellen”, som i gamle dage. Turde du møde ”Ribes Underverden” eller ”Ribes underbevidsthed” om det var i Ribehallen eller om det var en gåtur med Ripen Rollespillerne ja, så krævede det faktisk mere end mod! Da kunne det være en lise at finde skatte og hemmeligheder i Kunstmuseets kælder mens musikken og blide stemmer satte nerverne i ro. Musikken fandt du på biblioteket hvor der hver halve time blev fortalt nye historier. Hvem har nogensinde troet at der var en hemmelig jazzklub gemt i Varmeværket? Vi vidste godt at når man graver i Ribe åbenbares hemmeligheder, men at vikingeskibet som var en hemmelighed også selv kan åbenbare hemmeligheder, fandt man ud af på Vikingemuseet, som også var rammen om en smuk gospelkoncert. Hvad skete der i Klostergården? Vi fik et smukt genhør med Sortebrødremunkene, som sang aftenssange og senere kunne du høre dem synge fra de mørke gårde i byen. Oveni alle afsløringer var byens hemmelige rum åbnet; lige fra Ribelund museum, museet i Ribe Jernindustri, Kunstmuseets have pavillon, hemmelige rum i Borgertårnet til beskyttelsesrummet på Brorsonsvej. Klokken halv elve tændtes lyset på Domkirken og kort efter var Domkirken fyldt og koncerten med nye salmer og åndelige sange blev fremført så ikke et hjerte og sind var uberørt. Hvordan kunne alt dette afsløres hvis ikke vi alle vegne havde Ribe Politikorps til at passe på at ingen hemmeligheder kom på afveje?Kulturnat
2008 - STEMMER
I NATTEN Kulturnat
2010 - Alle tiders Ribe
|